Praktisk information

 

 

 

 

 

 

 

Tidsbestilling

Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag 9-12. Tirsdag 15-18. Fredag lukket.
Tlf 43 90 90 25.

Åbningstid: Mandag og torsdag 8-16. Tirsdag 10-18. Onsdag 8-13. Fredag lukket.
I telefontiden giver vores sekretær tid til konsultation, recepter kan fornyes og der gives svar på prøver.

 


Konsultation

Konsultation foregår kun efter aftale. Sygesikringskortet medbringes til hver konsultation.

Gruppe 1 
Patienter skal henvises af egen læge, hvis undersøgelse og behandling skal ske under sygesikringen.
Dog er henvisning ikke påkrævet ved undersøgelse og behandling af kønssygdomme (venerea).

Gruppe 2 
Patienter kan bestille tid uden henvisning.

Gruppe 3 
Patienter (selvbetalere) kan ligeledes bestille tid uden henvisning. Dette omhandler udlandsdanskere og personer uden dansk statsborgerskab. Desuden gruppe 1 patienter, som ikke har henvisning, men ønsker konsultation uden involvering af deres praktiserende læge. Kvittering for betalt ydelse udleveres til brug ved medlemskab af Sygeforsikringen Danmark eller evt. privat/arbejdsgiver-financieret sundhedsforsikring.

Gruppe 2 og 3 
Patienter vil blive afkrævet egenbetaling svarende til omfanget af konsultationstid, undersøgelser og behandling.

 

Konsultation/henvisning for gruppe 1 patienter
Tid til 1. konsultation kan ikke aftales før vi har modtaget en skriftlig henvisning, eller når din læge har sendt henvisningen til henvisningshotellet. Henvisningen dækker ialt 8 konsultationer med samme hudproblem. Får du andre hudproblemer, som ønskes vurderet af hudlægen, skal ny henvisning foreligge med angivelse af den nye henvisningsdiagnose. Går der mere end 1/2 år mellem to konsultationer, udløber henvisningen og ny henvisning er nødvendig.

 


Ventetid
Man bliver kaldt ind sv.t. rækkefølgen af de givne tider, men forsinkelser og dermed ventetid kan forekomme. Dette skyldes flere forhold. Arbejdsdagen i klinikken er svær at forudsige. Nogle dage må vi modtage flere akutte patienter med uopsættelige hudproblemer end forventet. Under alle omstændigheder tilstræber vi, at alle får en god, grundig undersøgelse og behandling.
Det er meget svært for sekretæren at udtale sig om ventetiden, da det er meget forskelligt, hvor længe den enkelte patient er inde hos lægen.


Husk at meddele, hvis du skifter adresse, telefonnummer eller læge